Formålet med dette projekt er at give både produktions- og kommunikationsvirksomheder bedre kompetencer til at integrere emotionelle dimensioner i deres produktudvikling og markedsføring.
Deltagerne får først en grundlæggende viden om, hvad emotioner egentlig er, hvordan emotioner opstår, og hvilken betydning emotionelle aspekter har for forbrugerens præferencer og relationer til såvel brandnavnet som til konkrete produkter og serviceydelser.
Med udgangspunkt i dette fundament afholder vi en række workshops og virksomhedsforløb, der giver indsigt i, hvordan teknikere, designere og kommunikationsfolk kan integrere emotionelle aspekter i virksomhedernes produktudvikling og markedsføring.
Undervejs i forløbet vil deltagernes voksende forståelse af emotioner og affektivt design blive relateret til deres egen erfaringsverden med forskerne som rådgivere og sparringspartnere. De får mulighed for at analysere emotionelle dimensioner og potentialer i egne og andres eksisterende produkter - og for at eksperimentere med at inkorporere affektive dimensioner i aktuelle produktudviklings- og kommunikationsprojekter. Vi vil således i høj grad have fokus på, hvordan virksomhederne kan skabe bundlinje ved at udvikle nye forretningsmodeller.
Institutleder Christian Jantzen
Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
jantzen@hum.aau.dk
Tlf. 9940 9023

